Hold styr på haven med regnmålere

30 juni 2020
Sara Mortensen

Regnmålere er kort sagt en pind med et målebæger på toppen, som kan måle nedbør. Du kan dog få regnmålere i mange forskellige udgaver, så det behøver ikke bare være en pind med et målebæger. Du kan finde mange regnmålere i dag, som er humoristiske og søde. 

Regnmålere gør at du kan holde styr på dine planter og blomster i det danske omskiftelige vejr. Det er ingen hemmelighed at der falder en del regn i løbet af et år i Danmark, og derfor kan det ofte være en udfordring at holde haven skarpt hvert år.

Mange kommer til at vande deres planter alt for meget, fordi man måske også tænker at der falder mindre regn end man  lige tror – og hvor meget regn rammer også lige ned i ens blomsterkrukke? Det kan være svært at vurdere, og derfor er regnmålere perfekte! Du kan altid holde styr på hvor meget vand der er faldet, og hvor meget vand dine planter og blomster så skal have dagen efter. 

Find en regnmåler som passer til dig og din have

I og med at man kan få mange forskellige regnmålere i dag, så kan det faktisk være helt svært lige at bestemme sig for, hvilken en man skal have. Der findes så mange søde og sjove regnmålere i dag.

Du kan blandt andet få regnmålere med søde frøer på, som holder en paraply over sig eller en fin traktor på toppen. Hvis man fx er landmand eller bare bor på en romantisk gård, så kan det pynte så fint til haven med en regnmåler, der har en fin traktor eller en sød ko på toppen. 

Placer din regnmåler korrekt i haven

Hvis du gerne vil have så præcis en måling som muligt, så gælder det om at få placeret din regnmåler korrekt i haven. Regnmålere skal stå frit i haven, gerne med 2 meter til nærmeste træer eller buske. Derudover skal regnmålere placeres 80-100 cm. over jorden og måleglasset skal hænge vandret. Hvis du tager disse forholdsregler, så er du garanteret en næsten præcis måling af hvor meget regn der er faldet over en vis periode.