Det skal du tænke på i et boligkøb

05 januar 2022
Peter Mortensen

editorial

Det kan være overvældende at foretage et boligkøb, da der er en masse ting, der er vigtige at have øje for. Det er svært for de fleste at overskue de mange processer, det kræver. Hvis ikke man er ejendomsmægler eller boligadvokat, så kan det være svært at danne sig det store overblik.

Det er både tidskrævende og udfordrende at købe bolig, da det handler om penge og beregninger. Der er mange instanser i et boligkøb, da man både skal oprette et lån i banken, og man skal være i kontakt med en advokat

image

Tinglysning af skøde

I enhver bolighandel skal der laves et skøde. Skødet skal udarbejdes af en tredjepart. Det vil ofte være enten sælger eller købers advokat, der udarbejder skødet. Skødet skal underskrives af både køber og sælger, hvorefter det skal sendes til tinglysning. Denne proces er fuldstændig nødvendig for at et boligkøb kan godtages. Det er nemlig ved tinglysning af skøde, at ejendomsretten retsmæssigt overgår til køber. Det er altså først ved en tinglysning af skødet, at købers ejerskab over ejendommen egentlig træder i kraft.

Gennemgang af købsaftalen

En gennemgang af købsaftalen er en meget vigtig del af en handel. Købsaftalen er et meget vigtigt dokument i forbindelse med boligkøb, faktisk det vigtigste. Det er nemlig den reelle kontrakt mellem køber og sælger, og det egentlige bevis på aftalen. Desuden er det i købsaftalen alle informationer og indgåede aftaler dokumenteres. Det er derfor vigtigt med en slavisk gennemgang af aftalen, så man forstår de forskellige dele af handlen. Det er naturligvis det bedste udgangspunkt, hvis man forstår, hvad aftalen indbefatter. Og en købsaftale indeholder mange led.